CARS etc

Vi sætter stor ære i vores arbejde, og har derfor høje moralske standarder for, hvordan vi udfører det. Vores fornemmeste opgave er at sørge for, at du kommer igen.

Let's LED your lights!

Facelift din bil med stil. Skift dine halogenpærer ud med LED. I september måned monterer vi gratis LED pærer købt hos os. Du kan starte i det små med positionslys, kørelys eller nummerpladelys, eller du kan gå hele vejen og skifte det hele. Vi står for monteringen.

Kører du i forvejen med originale xenon- eller LED-lygter på din bil, kan vi også hjælpe. Hvad med at skifte dine halogen tågelyspærer, positionslysærer eller nummerpladepærer ud til LED? Så matcher lyset og du slipper for det kedelige "gule" lys.

Vi kan levere til stort set alle opgaver. Instrumentbordsbelysning, interiørbelysning, nær- og fjernlys, positionslys, nummerpladebelysning, blinklys, med eller uden CAN-BUS (lygtekontrol), 12V eller 6V etc etc etc...

Ring til os i dag på 70 70 79 20 og hør, hvad vi kan gøre for dig.

Værksted

Hos os er professionelt og pålideligt håndværk midlet til glade kunder. Vi udfører alle former for reparationer med omhu og efterlader ikke noget til tilfældighederne.

Service fra 1.300,-

Det vigtigste ifm. servicering af din bil er, at garantien fortsat dækker, og at servicet laves efter fabrikantens forskrifter. Dette indebærer bl.a. at følge tekniske bulletiner og serviceskemaer udfærdiget af producenten, men ligeså vigtigt, at sikre at reservedele og hjælpematerialer er af original kvalitet.

CARS etc har styr på alt dette, og du kan derfor trygt overlade din bil til service hos os.

Da de fleste biler serviceres efter kørselsmønster og -behov, har vi valgt ikke at lave faste ”service-pakker”. Vi vil ikke risikere, hverken at over- eller underservicere din bil — til gengæld starter vi aldrig på en opgave uden din accept!

Hjulskifte inkl. opbevaring: 800,-

Hjulene er, hvis ikke dét vigtigste - så i hvert fald blandt, det vigtigste på en bil. Det gælder for så vidt, hvad angår både køreegenskaber og udseende.

Vi skifter mellem sommer- og vinterdæk, og tilbyder også at opbevare hjulene for dig.

Vi minder dig også om, når det er ved at være tid til hjulskifte - både når kalenderen siger det, men også når vejrudsigten siger det.

Skader

Desværre er det de færreste, der kan komme igennem ejerskabet af en bil, uden at måtte stifte bekendtskab med skader. Det være sig mindre, større, egenhændige eller påførte af slagsen.

Vi udbedrer skader hurtigst muligt, og om muligt planlægger vi reparationen, således alt er klar når du ankommer med din bil.

Kontakt os så snart skaden er sket. Så gør vi vores for at lindre smerten og for at hele skaden!

Koncepter

Vi bestræber os altid på at tilbyde efterspurgte ydelser i markedet. Dette for at være ”first movers” og for at tilbyde vores kunder det bedste ‑ derfor har vi også mere at byde på end andre værksteder.

Læs videre om, hvad vi kan tilbyde dig!

Fra 800,-
Køber- og sælgerrådgivning

Bilen er for mange et uundværlig værktøj til at få hverdagen og livet til at hænge sammen. Det er svært, selv for professionelle, at navigere i markedet, og faldgruberne i forbindelse med køb af brugt bil er mange.

Formålet med køberrådgivning er, at hjælpe private købere med at erhverve en brugt bil og at assistere dem i at navigere sikkert uden om alle eventuelle faldgruber.

Kontakt os, hvis du ønsker hjælp ifm. køb af bil.

Fra 2.895,-.
Tuning

Savner du lidt mere overskud i hverdagen? Gør din bil også?

Alle biler i dag kan tunes ved hjælp af computeren, uden at det ødelægger bilen. Faktisk giver det i de fleste tilfælde en bedre brændstoføkonomi. Tuning er ikke længere for de få, men for alle.

CARS etc er partner med BSR Tuning, som i mange år har leveret kvalitets chiptuning, og vi kan tune din bil mens du venter.

Tør du tage den "røde pille”?

Erhversaftaler / Flådestyring

Vores erhvervsaftaler er målrettet mindre erhvervsdrivende og er ikke konceptuelle eller formelle. I bund og grund vil vi blot tilbyde vores service på et mere regelmæssigt grundlag, så du som mester eller selvstændig ikke selv skal bekymre dig om, hvornår erhvervsbilen næste gang skal til service.

Med en erhvervsaftale holder vi styr på service og holder øje med bilens tilstand, og så varskoer vi dig om eventuelle større reparationer i den nærmeste fremtid, så de ikke kommer som en ubehagelig overraskelse.

Kontakt os, hvis du er interesseret i at vide mere om, hvad vi tilbyder.

Booking

Service eller reparation?
Brug for en lånebil?

Aflever din bil Vent på din bil Lån en bil